Shameless writer

at jeg har min kæreste.. Hun er smuk Hun er sjov Hun forstår mig Hun får mig til at føle lykke Hun er tosset og pjattet som mig Hun har det dejligste smil Hun har let til latter Hun er vildt kær når hun blir genert Og sådan kunne jeg blive ved og ved og ved.. Jeg har været igennem mangt og meget og mange fejlslagne forhold og piger, men nu virker det endeligt som om jeg har fundet en der er værdig og som der kunne blive en fremtid i.. Hun forstår mig og vi ligner hinanden med mange ting så tror måske godt med tiden det kunne blive seriøst.. Ikke at det ikke er det nu, men sådan RIGTIGT seriøst med at flytte sammen, være sammen længe, indrette sammen og planlægge og nyde fremtiden sammen.. Måske også derfor jeg tør ta chancen så hurtigt med at flytte derover.. Har allerede sagt til min chef at jeg skal derover på et tidspunkt og det hele føles bare rigtigt.. Jeg så heldig jeg har hende for hun gør mig simpelthen så glad og lykkelig! Selvom det er hurtigt så tør jeg det godt, men også fo

Jeg havde i weekenden en lille ting med kæresten hvor jeg skulle "lære" hende noget... Hun har det med hun siger hun tror på mig med jeg holder af hende, men alligevel så 2 dage efter siger hun at hun stadig heller ikke helt tror på nogen kan holde af hende.. Jeg ved godt hun er nervøs og usikker på sig selv, men hver gang rammer det mig nu lidt at hun siger et men alligevel lidt mener noget andet.. Så jeg prøvede at lave den samme overfor hende på en meget frembrusende måde ved at stille spørgsmålstegn ved alt hun sagde og det var ikke det hun mente.. Det ramte desværre lige plet - selvom det jo også var meningen. Men jeg hader bare når hun er trist og græder for har lyst til at ta hendes smerte på mig og bære for hende så hun ikke skal igennem det.. At jeg kan holde om hende, kysse hendes tårer væk og presse hende i mine arme imens jeg siger vi skal nok klare den så længe vi har hinanden.. Ikke at det gør noget hun græder, for det er sundt hun kommer ud med det - men vil jo