Er det noget jeg altid har "praktiseret", men bare aldrig selv rigtigt lagt mærke til?
Jeg har altid siden barns ben været UFATTELIGT god til at værdsætte det jeg har og altid se positivt på tingene.
Kan huske at i idræt når det var koldt så brokkede alle sig altid, hvor jeg bare tænkte men det regner i det mindste ikke.
Negativitet hjælper ingen, og du kan oftest ikke ændre det (slet ikke med negativitet) så hvorfor ikke bare se på det positive og lyse sider i det?
Jeg tror at jeg for evig og altid vil forblive optimist på højt plan og værdsætte det du har.
Et rigtigt godt eksempel var at engang der købte min far en enormt dyr hjørnesofa for 20.000 (og dengang var pengene endnu mere værd) og han var så glad og lykkelig over at have købt den for var noget han havde arbejdet hårdt for og som han nu kunne nyde efter lang tid.
I en af de huse eller villa'er han gik og arbejdede boede en millionær som kunne se min far var så glad og spurgte hvad der lå bag og min far fortalte om den her enormt dyre men enormt lækre sofa som han var så glad for at have købt.
Det sjove var bare at millionæren kunne jo købe 10 af dem på stedet hvis han ville, men han ville aldrig få den glæde ved den som min far for han skulle ikke knokle for den, vente i spænding, spare op og have forventningens glæde for hvis han ville have den så købte han den skam bare.
Helbred, ens kæreste eller kone, ikke er syg, eller ikke har det værre end man har, eller har uhelbredelig sygdom, at det ikke har ramt din familie, at du har til dagen og vejen, at du har gode venner, at du har et godt arbejde du er glad for, gode venner, og alt muligt andet.
Der er altid noget godt i ens liv som man kan nyde og værdsætte og det skal man sku ikke kimse af, for så længe du selv har det godt og kan nyde det så er du meget større end alle andre uanset hvor smarte, rige eller lækre de er for du har det sku meget godt.
http://www.inc.com/geoffrey-james/gratitude-true-secret-to-success.html