Gå videre til hovedindholdet

Lån & Spar Bank - For de useriøse


Hejsa folkens

Jeg vil blot fortælle jer allesammen om en lidt "interessant" oplevelse med ovenstående bank.
Da jeg i min fagforening får nogle medlemsfordele, som bl.a. skulle være gode indlånsrenter i denne bank tænkte jeg at jeg ville overveje at se om det kunne betale sig at skifte eventuelt.
Derfor aftalte jeg et møde med banken.
Først kontaktes jeg på mail om hvad dag der vil passe mig af Sobia.
Efter at have fundet en dato og tidspunkt bliver jeg nu kontaktet af Lone om hvad jeg skal have med hvor kvinden ikke kan stave til mit fornavn, mellemnavn og bytter om på et af mine mellemnavne og efternavn.
Det i sig selv er fint nok for det er småting.

Jeg ankommer til mødet og møder nu en kvinde som beder mig om lige sætte mig og vente lidt for hun har lige lidt at se på. Fint nok og da der ca. er gået et kvarter af mødet overvejer jeg om jeg skal sige til hende om vi skal aftale en anden dag der passer hende bedre, men hun når lige at komme hen til mig og byde mig velkommen.
På trods af jeg har fremsendt lønsedler, oversigt over lån, og faste udgifter, skattekort så er det åbenbart alligevel noget vi skal gå igennem på mødet hvilket undrer mig. Det viser sig så at det er en helt tredje kvinde jeg er til møde med, men hun indrømmer dog at hun har modtaget papirerne - hun siger så til sit "forsvar" at "hun har det bedre med at notere det hele ned" :roll:
Okay jeg fortæller så om at jeg har noget kassekredit og billån og så et større depot fra da min mor døde. Da jeg i min nuværende bank har billigere kassekredit end mit billån spørg jeg til mødet om det er muligt at få en kassekredit på 100.000 (fortryder jeg ikke fik det i min nuværende da jeg så ville kunne få billigere renter der ved at trække på den istedet for mit billån), og hun begynder så at belære mig om at det er farligt osv. På trods af jeg altid har været en stabil kunde der har betalt mine regninger og holdt mine budgetter så de aldrig har haft behov for at kontakte mig, så mener hun at jeg er en uansvarlig ung mand der intet ved om at håndtere mine penge.



Da vi så gennemgår mine faste udgifter fortæller jeg at da min kæreste betaler nogle ting, betaler jeg andre - fx hun betaler husleje og jeg betaler varme og el og forsikringer osv. så vi ikke deler alting lige imellem men så vi begge betaler fair dele synes vi selv.
Her insisterer hun på at medregne at jeg skal betale en halvdel af huslejen for hvis vi nu ikke var sammen (ja så kan jeg nok ikke slippe med halvdelen af en husleje) selvom vi har været sammen i flere år.
Mødet fortsætter og hele tiden er hun meget belærende omkring økonomi med man ikke bør bruge sin kassekredit for det løber bare løbsk, man skal altid have 10-20.000 i plus på kontoen til "uventede udgifter", selvom man har en kassekredit og alle de ting som mig og min kæreste har besluttet at gøre synes hun er meget dumme.
Vi kommer så ENDELIG til den del jeg havde ventet på som var at høre hvad de kunne tilbyde mig.
Faktisk kunne de ikke tilbyde mig en bilforsikring fordi bilen var for gammel (det havde hun også fået og vide fra start af så hvorfor holde dette lange belærende møde?), og HVIS DE KUNNE ville den ligge på det en halv gang mere end min nuværende. Hun KUNNE godt give mig en kassekredit på 100.000, men ville bare kun give mig en på 50.000 og her var renterne det dobbelte af min nuværende.
Det sjove er også at hun siger at jeg bør købe mig en nyere bil for så kan de sørge for at give mig et billån, selvom hun har sagt jeg faktisk ikke må ha noget lån eller minus, og heller ikke kan få en kassekredit på 100.000 - men når det er til bil er det åbenbart en anden sag. Altså når det er et lån i deres bank selvfølgelig.
Jeg fortæller hende så at det kan ikke passe at med over 100.000 i indestående på et depot at have de renter da mit nuværende sted er meget bedre og hvis hun ønsker mig som kunde må hun gøre det bedre.
Hun vil så vende tilbage efter at have regnet lidt på det.


Dette er torsdag så hun vil ringe igen mandag siger hun, og jeg takker for mødet hvorefter hun bare vender sig og går uden at sige farvel og sådan som man plejer at runde sådan et møde af med.
Det bliver mandag og jeg hører intet, men det er jo mandag så tager jeg ikke så tungt. Tirsdag er det det samme, men tænker hun har måske travlt så det har hun ikke nået.
Da det er torsdag og fredag synes jeg godt nok at det er dårlig service ovenpå den i forvejen dårlige behandling jeg modtog hos Lån & Spar bank.
Fredagen efter beslutter jeg mig så for at fortælle banken om at de bør overveje at se på nogle medarbejdere da det kan komme til at koste dem kunder og dermed nemt tjente penge.
Jeg skriver så derfor min fortælling i kort form og runder af med at de dermed har mistet muligheden for at få en stabil kunde med et indlån på 130.000 og udlån på samme, på deres hjemmeside under ris og ros.
Der går 2-3 timer hvorefter jeg modtager en opringning fra en mand der beklager den uheldige behandling og spørg om jeg er fast besluttet på ikke at blive kunde hos dem, hvortil jeg svarer at det kan jeg ikke sige før jeg rent faktisk ved hvad de kan tilbyde da jeg aldrig har fået det og vide.
Han vil sætte en mand på sagen og få ham til og vende tilbage til mig, og lige inden han går siger han "forresten jeg er direktør i den fillial du var nede i".
Okay det var da en okay behandling og det virkede så også som om de kunne se jeg ville være en interessant kunde.
Vi havde så aftalt at den anden skulle ringe dagen efter, da han ville kunne overtage sagen fra hende jeg havde været til møde hos og se på tallene og vende tilbage.
Dagen efter ringer manden og beklager også hændelsen. Derefter begynder manden at opremse de mange goder de vil kunne tilbyde osv. og endda at hvis jeg ønsker det kan mit depot blive stående i min nuværende bank og flytte mine andre aktiver over og så muligvis flytte depotet senere når det er økonomisk bedre rentabelt. Så må jeg jo spørge manden om hvad renterne er på kassekredit og specielt mit billån.
Han siger så at kassekrediten kommer tæt på det samme som min nuværende, og at de ville tilbyde at tage mit billån selvom den var for gammel og han spørger så om jeg ønsker at være kunde.
Jamen det oprindelige tilbud fra hende var for dyrt, så hvad kan du tilbyde af renter på mit billån spørger jeg så, hvortil han svarer det ved han ikke helt. Jeg fortæller hvad mit nuværende er og han siger han lige må regne på det og vende tilbage. Vi aftaler så at han vil kontakte mig dagen efter.
Dagen efter hører jeg her ingenting, og dagen efter heller ingenting, og dagen efter heller ingenting.


Så jeg aner faktisk stadig ikke hvad banken kan tilbyde mig så interessant er de ikke, og virker heller ikke helt seriøst at man selv skal kontakte dem så mange gange for at få lov til at blive kunde hos dem til meget dyrerer og dårligere renter på lån. Sjovt at på trods af jeg har et depot på over 100.000 og skal have flyttet et billån på 50.000 over så har de sikkerhed og vil ikke give mig nogle gode renter på det billån for at få mig ind i varmen for de ville jo klart kunne se jeg er en god kunde der altid har betalt hvad jeg har skulle og betalt mine lån på en langt kortere periode end mine bankrådgivere har rådet mig til, plus jeg har hver eneste gang kunne købe bilen kontant i stedet for at have et lån. Så der ville ikke være noget usikkert i at have mig og hvis jeg var så uansvarlig ville jeg nok have rørt mit depot noget før og ikke betalt mine lån, men på trods af dette var det åbenbart ikke nok for lån & spar bank.

Man kan kun sige
Lån & Spar, den useriøse (dårlige?) bank

Populære opslag fra denne blog

Mathilde Isbombe

Denne opskrift er "lånt" herfra . Isbombe (6-8 personer) Ingredienser: 175 g makroner 2 dl Matilde kakaomælk 1 dl fløde-likør, fx Baileys 2 liter vaniljeflødeis Pynt: Grofthakket mørk chokolade Bagetid: Ca. ½ time ved 175°. Sådan gør du: Knus makronerne groft og kom dem i en skål sammen med kakaomælk og Baileys. Stil blandingen tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Beklæd en 3 liters røreskål indvendigt med plastfolie - sørg for at folien går op over kanten. Skær isen i tern og pisk dem hurtigt til en fast softice, fx med en håndmikser. Kom ¾ af isen i skålen. Pres isen let sammen og lav en fordybning i midten. "isskålen" skal være helt tæt og uden huller. Kom makronblandingen i. Fordel resten af isen over

Sportskage fra La Glace

Dette er en opskrift jeg har "stjålet" fra madprogrammet Price på DR2. Den er udgivet på deres hjemmeside så har derfor valgt at ligge den herind da det simpelthen bare så SÅ lækkert ud så måtte gemme den for eventuel senere brug.. Se den direkte her . Sportskage fra La Glace 4 personer Ingredienser Nougatine 50 g hasselnøddekerner 150 sukker 8 dl piskefløde til creme 4 dl fløde til afpyntning Makronbund 250 g marcipan 370 g sukker 3-4 æggehvider 24 profiterolles Sukker Marcipanen smuldres med sukkeret, røres sammen med æggehviderne og smøres ud i en cirkel på bagepapir. Bages ved 175 g i ca. 30 min. Hasselnøddekernerne ristes på en tør pande og sættes til side. Sukkeret smeltes til lysebrun karamel og tilsættes nøddekernerne. Hæld karame

Akuma fælge

- IMPORTED FROM NETLOG - IMPORTED FROM NETLOG - BEDØMMELSE: 9/10 ( 1 stemme ) Jeg fik for ca. en uge siden købt mig nogle Akuma Firebird fælge. Se her. Jeg besluttede og hente dem selv for det var noget billigere end fragtmand :D Jeg kom til Kolding og Krak havde mig sendt af en omvej.. Dvs. en afkørsel for tidligt så var mega svært og finde det.. Ringede og fik vejvisning og var på vej igen.. Så der en spasser der vælger og køre ud foran mig lige ved et kryds hvor han holder i venstre banen.. Han ville så vende og gad ikke lii se om der kom nogen i den ligeud bane han ville vende i.. Jeg fik god lakridz, fin røg og råbte af ham i hans klamme røde bimmer..! Tænkte bare "Noo jeg ska ha fede fælge og nu blir min front smadret pga. sådan en klaphat! NOO " >:( Men fik standset den lille vilde djævel inden det skete (ja hun kan os nok standse når det gælder :D ).. Jeg kom frem efter vildfaren, dårlig krak og sindsyy folk.. Han pakkede dem så ind og gav dem pap på siderne så de