Det var fordi hun havde læst mit indlæg omkring at Nykredit behandler deres kunder dårligt, og kunne læse sig til jeg havde haft en dårlig oplevelse hos Nykredit. Det var hun selvfølgelig ked af, men samtidigt ville hun høre om det var en sag hun skulle gå ind i og undersøge om der var begået nogle procedurefejl, eller ligge andet til grund for jeg ikke skulle have fået den behandling jeg fik, for hun havde ikke gået ind i sagen og set på nogle detaljer udover det som hun havde læst på min blog.
Jeg takkede nej (faktisk op til flere gange) fordi jeg nu har fået min bil i en anden bank og (stadig) ikke ønsker at gøre forretninger med en bank der har sådan en holdning til deres kommende kunder (kan læses mere om her).
Den dag i dag er jeg stadig ikke tilfreds med deres måde at behandle nye kunder på, men jeg fik dog afklaret at det faktisk ER sådan Nykredit driver deres forretning, og at det for hende lød som om der udelukkende var fulgt Nykredits procedure korrekt.
Det er selvfølgelig dejligt at det er sådan de behandler alle, og ikke kun mig (så det ikke fordi der er noget myntet imod mig), men samtidigt må jeg jo også sige det er en lille smule trist!
Trist fordi at der kan komme så mange gode kunder til dem, og på grund af denne procedure vil nogle nok blive skræmt væk fordi de ved de simpelthen kan få bedre vilkår og behandling et andet sted.
Trist fordi at denne dårlige behandling åbenbart er almen procedure i Nykredit så mange kunder bliver behandlet dårligt og mødt med en negativ tone.
Trist at Nykredit skal behandle så mange så dårligt og undgå så mange gode handeler.
Selvfølgelig er det da meget rart der faktisk sidder en kundeambasadør og finder kritik til Nykredit og følger op (hun ringede til mig), men derfor er jeg stadig ikke enig i deres måde at lave forretninger. Jeg bliver i hvert fald en af dem de ikke laver forretninger med, for at tage udgangspunkt i virkeligheden og tage hensyn til hvordan tingene ser ud nu er det jeg ønsker - ikke at vi skal male himmelen sort og sige hvis og hvis og hvis til alle bryder sammen som hulkende fjolser.
Hermed mener jeg det faktum at deres budget skulle ligges ud fra at jeg var alene fordi jeg hæfter alene for det lån jeg skal optage.
Det er rigtigt fint, fordi enhver bank skal sikre sine aktiver og være sikker på ikke at miste ved en handel med mig.
At man skal ligge et budget der ikke har noget med virkeligheden at gøre kan så undre mig! Ganske rigtigt så vil tingene se anderledes ud HVIS nu jeg ikke boede sammen med min kæreste, men til den tid ville jeg nok ligge mit budget om, fordi så ville jeg ikke have råd til at sidde i en sådan lejlighed og mange poster ville enten forsvinde eller blive skåret væk.
Ligesom hvis jeg mister mit job må jeg også ligge mit budget om og se hvordan jeg kan få tingene til at passe, men dette er ikke virkeligheden NU så derfor skal dette ikke være mit budget NU! Man kan jo ikke ligge et budget ud fra at alt der kan forværre ens økonomi gør sig gældende, men sådan som den ser ud nu.
Selv hvis jeg skulle ligge et budget fra jeg var uden min kæreste ville jeg mene at det skulle være mit reele bud på et budget uden min kæreste. Altså hvad jeg ville bruge på bolig, benzin, hund, forsikringer etc. men dette var bare ikke en mulighed for der skulle stå de poster (og beløb) som der blev betalt i husstanden nu.
Det sjove er så bare at min kæreste betaler huslejen og jeg betaler el, vand, varme, forsikringer og andet, men hvis nu vi ikke var sammen ville jeg ikke bo der og dermed ikke skulle betale så meget i husleje, plus nogle poster med hund, og nogle forsikringer måske ikke ville være så høje som de er nu (hvis de overhovedet ville være der). F.eks. ville jeg ikke vælge ekstra indbo, for den er til valgt fordi min kæreste bruger briller og det dækker den. Sådan er der flere eksempler på hvordan mit budget ville se anderledes ud som enlig, men desværre måtte jeg ikke ligge et budget som jeg ville hvis jeg var enlig, men et budget som hvis man er to som en skal betale. Se på vores lejlighed, den ville jeg jo aldrig vælge alene for den er alt for stor til mig alene, og jeg ville heller ikke prioritere stor lejlighed som enlig. Alligevel skulle min boligpost i mit alenebudget være på det beløb som min kæreste betaler, selvom dette heller ikke ville være hvad virkeligheden ville være hvis vi ikke var sammen.
Jeg skal kunne forsørge den levestandart jeg og min kæreste har for at jeg kan købe en bil alene, på et budget som om jeg var alene og havde den levestandart som om vi var to til at betale for udgifterne.
Bugettet ville ikke passe imens vi var sammen, og ville heller ikke passe hvis vi skulle gå fra hinanden og ville ALTID være alt for højt i forhold til de reele udgifter jeg havde. Det budget jeg skulle kunne betale ville være for os begge to (plus almindeligt rådighedsbeløb på 7000 oveni), men reelt ville jeg aldrig skulle betale det fordi vi netop ER to. Selv hvis jeg var alene ville det heller ikke passe fordi jeg ville ændre ting - såsom at flytte til et billigere sted, fjerne forsikringer vi har fordi vi er to og VI har nogle fælles behov som jeg som enkeltperson ikke har. Derfor ville budgettet altid være langt dyrere end hvad der ville foregå på min konto - så hvis jeg kunne opfylde det budget med helt alene at kunne betale vores samlede budget - alene som enkeltperson - så ville jeg ikke have noget behov for lånet - jeg ville betale det selv fordi jeg har pengene nu og i løbet af 6 måneder ville jeg have tilbagebetalt det som bilen kostede. Det ville kunne lade sig gøre fordi jeg ville kunne betale alting i vores husstand for to, men have udgifter for halvdelen og dermed have et enormt overskud og derfor ville jeg slet ikke gå til banken.
Det er en ekstremt pessimistisk tankegang som ikke har noget at gøre i virkeligheden, og at antage at jeg ikke er et fornuftigt nok menneske til at kunne se at hvis forholdene ændrer sig så skal budgetterne ses efter og revideres til den nuværende situation og økonomi, det er faktisk en meget hård antagelse.
Det underlige var dog at jeg ikke måtte nedskrive poster såsom husleje og forsikringer til de reele tal jeg ville have, men skulle være dem som der blev trukket i VORES SAMLEDE budget nu, som jeg så skulle kunne opbære og vedligeholde hvis vi ikke endte med at være sammen - altså jeg kunne ikke revidere mit budget hvis vi ikke ville ende sammen.
Skal jeg så også sige at jeg skal inden indgåelse af aftale være pessimistisk og sige at hvis nu jeres rente stiger eller jeres bank kradser af lige som så mange andre så skal jeg også have en lavere rente? Nej vel?
Vi tager udgangspunkt i virkeligheden som den er nu, og hvis tingene ændrer sig så må vi se på disse ting hvordan vi kan få det tilpasset til vores nuværende situation. Ellers kunne de jo lige så godt antage at jeg var alene, bilen blev smadret i morgen, jeg mistede mit arbejde og fik uhelbredelig kræft som jeg selv skulle betale en masse for.
Jeg er en god stabil kunde der ikke kræver en masse udover at blive taget seriøst, få nogle reele gode tilbud der til svarer den økonomi og muligheder for gode forretninger jeg stiller banken. Når først sådanne ting er sat på plads og vi er "ovre det værste" (altid i opstart hos en ny bank med papirer, møder, underskrifter etc. i massevis der er nødvendigt) så er jeg en meget inaktiv kunde. Jeg er en af de kunder der passer mig selv og der ikke koster dem en masse (kroner, eller tid) fordi jeg passer vores aftale uden behov for deres indblanding, jeg forstyrrer og kontakter dem ikke unødigt og er meget sjældent i nogen filial der ville koste dem noget.
Det er sådan en kunde de gik glip af, som er økonomisk ansvarlig og bevidst om min situation (som var indregnet i budgettet). Der var dermed ingen risiko ved at give mig lånet fordi jeg har værdien af bilen de kan tage sikkerhed, plus de kan tage sikkerhed i mit depot, og oveni har jeg på de sidste 3 år lige betalt samme beløb af på min gamle bil uden problemer. Denne gang er forskellen blot at det revenue som der skal komme fra bilsalget af min gamle bil vil blive brugt på afdrag på den nye bil fremfor flytning og møbler, hvilket vil gøre lånet til en størrelse på 85-100.000 (medregnet gebyrer for oprettelse af lån og sikkerhed), og så ville bilen være mere værd end det og dermed vil sikkerheden i den være rigeligt, og mit depot vil være rigeligt også - så dermed ville de være sikker på at bilens lån altid kunne betales (mere end en gang).
Nykredit ville kunne tjene på:
- Mit depot på over 120.000 som de kunne investere og tjene på
- Mit billån på 130.000 plus gebyrer (oprettelse og sikkerhed, og fortjeneste)
- Min månedlige indtægt
- Min kærestes månedlige indtægt
Efter snakken kunne jeg se at det er normal procedure at der skulle ret så utopiske kriterier til at kunne blive kunde som husstand.
I dag er jeg faktisk glad for jeg slap for at blive kunde i Nykredit, for efter at have læst om behandlingen af andre så er det meget skræmmende at se hvordan de behandler folk når det går dem lidt dårligere, på trods af de selv gør meget for at finde en god løsning.
Det kan man dog undre sig over. Jeg spørger blot "hvorfor er man mere interesseret i budgettet?". Det er vel meget vel tænkeligt at det er fordi man gerne vil have at kunderne kan betale deres lån tilbage - altså de er sikker på at de får deres penge? Er der nogen der kan fortælle mig hvordan det ikke er "sikkerhed"?
Det underlige heri var jo bare at selvom de er sikret jeg kunne betale bilen af efter 2 måneder, mente de ikke at jeg kunne få billånet - for havde jeg ikke råd til.
Jeg fortalte hende (bankrådgiveren ikke Pernille) at jeg synes jeg gør banken en god tjeneste ved at handle med dem fremfor selv at købe den, for de tjener penge på mit depot jeg har som indestående (de kan investere og tjene på), samtidigt med de tjener penge på samme størrelse i mit lån (som de tjener renter og gebyrer på). Der er ikke nogen risiko for at jeg ikke kan betale mit lån fordi jeg har pengene stående selv, så det er ret tydeligt for mig at de ikke ønsker at gøre en god handel.
Så nu endte det med jeg gik til en anden bank hvor jeg får gode vilkår og en god og ordentlig behandling, i modsætning til hos Nykredit. Her får jeg rimelige vilkår økonomisk, jeg får en stabil personlig rådgiver der kender mig, min økonomi og mine planer nuværende og for fremtiden (og bliver ikke skiftet konstant ud), og endnu bedre så tager banken mig seriøst!
Der blev vist meget stor velvilje og tillid fra banken fra starten af for at få mig som kunde, ved at give mig gode vilkår, lytte til mig omkring mine planer og ønsker, plus de gav mig muligheden for at lave min handel uden at have reele midler overført fra min bank af.
Nykredit er dårlige overfor deres kunder, både under opstart og når man rigtigt har behov for sin bank (har jeg kunne læse mig til).
Se det er sådan en bank jeg ønsker mig, da man som god stabil og økonomisk kunde med rimelige ønsker og krav, gerne vil gøre fordelagtige handler med min bank - og er jo trods alt det de lever af.
Så at Nykredit ikke ønsker at få lavet handel på 250.000 de kunne tjene på, plus en husstandsindkomst på 750.000 de kunne tjene på (og leve af) er jeg kun glad for den dag i dag.
Jeg fandt en anden bank, købte en dyrere bil og skal nu snart til at se på et hus og er glad for jeg ikke blev fanget i Nykredit-fælden på deres vilkår. Jeg kan se at jeg får god personlig betjening der ved hvad jeg ønsker og som går op i mig, min kæreste og vores planer så vi kan planlægge ud fra det. Derudover har jeg fået et billigere billån nu end det jeg havde på min gamle bil, bedre renter på min kassekredit, og generelt kun fordele ved at skifte bank. Så er glad for jeg fik den dårlige behandling for nu sidder jeg ikke i Nykredit og fortryder - for efter min behandling undersøgte jeg lidt nærmere, og fandt ud af hvor ufatteligt mange dårlige tilfælde Nykredit har bag sig. Nykredit støtter ikke sine kunder og er ofte meget meget urimelige overfor folk i deres krav kunne jeg læse mig til, så nu er jeg glad for at have skiftet til en stabil god bank.
Jeg er glad for jeg kan støtte en bank der ved hvordan gode kunder skal behandles (ikke den dårlige Nykredit)! Det er meget fint at de fleste kunder skal behandles med mistillid og frygt fordi det er meget usikkert hvorvidt det er en god handel (de fleste har ikke et stort overskud at fremvise ved bankskifte - tværtimod), men hvis der kommer en kunde som ikke er som de fleste så forventer jeg i hvert fald at blive taget seriøst så vi kan få et fornuftigt samarbejde med gode handler fremadrettet.
Så jeg er glad for jeg slap for blive kunde i Nykredit og IKKE er kunde i Nykredit, for her får man dårlig behandling, urimelige krav, og er der ikke for sine kunder - men for sig selv og sine investorer (og er de endda det når de ikke ønsker nemt tjente penge og overskud?). Efter samtalen med kundeambasadøren kunne jeg blot se dette er de procedurer og strategier som banken har, og derfor ikke ønsker seriøse stabile kunder.
Hun sagde flere gange undervejs om jeg ønskede at hun skulle tage sagen op og se nærmere på den for om der skulle være begået fejl, men det ønskede jeg ikke da jeg har fundet en bank der kan støtte mig i mine ønsker og kan se de gode handeler i vores samarbejde.
Dette er et lukket kapitel for mig for jeg er kommet godt videre, men er noget der har sat mærker i mit sind fordi jeg var så voldsomt uenig i deres strategi og processer, og derfor nu ved jeg ikke skal handle med dem. Mærker på den måde at næste gang nogen siger Nykredit vil dette være en historie man kan huske. Altså at Nykredit er dårlige minder, men minder er ikke noget i fortiden man ikke hænger sig i - så det er ligemeget nu. Heldigvis er det ikke noget at hænge sig i, og jeg er glad for Pernille ringede så jeg nu ved at generelt er deres strategi og procedurer så dårlige, så det er hurtigt glemt og er en underholdende historie at kunne snakke med sine venner, bekendte og familie om, over et godt glas når vi hygger og griner.