I forbindelse med huskøb har vi skulle snakke med et hav af banker.
En af dem var BRF kredit og der blev jeg altså sat lidt på en prøve, for noget jeg ikke kan klare er en bank der har mistillid til dig allerede så snart de møder dig.
Vi skal låne til et hus på 2.500.000, hvor de vi har de 120.000 selv som udbetaling.
Kent fra BRF kredit ringede et hav af gange og var fra start af meget usikker på hvordan vi dog skulle gå fra et højt rådighedsbeløb til et lavt rådighedsbeløb.
Det han nok hovedsageligt har set på var vores "lave alder" (under 30), og at jeg gik fra danske bank med en gæld på 40.000.
Det han så ikke lige vidste eller ville lytte til (det forklarede vi ham selvfølgelig) var at min løn var blevet udbetalt til vores nye bank Handelsbanken i den mellemliggende periode, men havde ikke brugt mit dankort derfra men det fra danske bank. Så reelt set blev det til at alt plus gik ind i handelsbanken, og alt minus blev trukket fra danske bank. Han kunne så ikke helt se bort fra det minus der var hos danske bank og derfor var vi dermed forskuds stemplet som dårlige ufornuftige kunder.
Det sjove var at han jo kunne se at der stod plus på begge vores kontoer nu, så de 40.000 var jo nok betalt.
Han gik meget op i hvordan vi skulle kunne klare at gå fra et godt månedligt rådighedsbeløb, til det halve.
Vi har sagt fra start af at nu skal vi fokusere på hus så nu er det dette vi arbejder imod og så må vi spare væk på andre goder. Så ferie, biografture, shopping og lækre ting måtte vi altså skære ned på.
Derfor var vi allerede begyndt at spare og derfor steg det indestående så også på kontoen.
Ved siden af har vi et billån som var på 143.000 i marts og nu her til 1. december var det på 24.000. Så på 9 måneder har vi betalt 119.000 ud af vores billån. Det giver en månedlig gennemsnitlig afbetaling på 13.200.
Udover det har vi betalt 25.000 til advokat, og et par tusind til banken for lån, oprettelse etc.
Oveni hatten har vi så også selv betalt 120.000 som udbetaling på huset.
Nu er det lavet sådan så vores resterende billån ligges oveni det vi skal låne til huset, så vi ikke skal afdrage på både bil og hus ved siden af hinanden men kombinere dem til et samlet.
Nuværende afvikler vi 3400 hver måned på billånet fast og så kan vi selv skyde mere ind som det passer os, så ved at dette ikke skal afvikles sideløbende får vi automatisk 3400 ekstra til boliglånet som vi ellers ikke ville have. Det som Kent ikke kunne regne sig til var hvor vores "opsparing" var blevet af, fordi hvis vi har råd til at gå ned til det halve i rådighedsbeløb hvad har vi så brugt pengene på?
Jo da vi har 120.000 selv allerede har vi valgt at putte ekstra på afdrag af eksisterende gæld i stedet for at lave en endnu større opsparing som koster dyre renter. Så den "opsparing" vi har lavet har været på 3-4000 hver måned og ikke et meget højere beløb som fx. 10.000 fordi meget er gået til gæld i stedet.
På trods af vi har betalt og afdraget alt det her, har vi alligevel kunne opspare på kontoen hver måned så vores indestående på vores almindelige konto har vokset måned for måned. Da Kent fik tallene var det sådan så der stod over 30.000 på kontoen, men han kunne ikke se bort fra de 40.000 vi havde skyldt Danske Bank. Vi mente jo det vidnede om at vi havde kunne holde et fornuftigt budget, hvor Kent fokuserede på at jeg havde fået nogle ferie penge ind som havde hjulpet på min konto. Det Kent ikke ville høre på var at måneden før havde vi finansieret vores ferie selv, og feriepengene var så kommet i måneden efter så de feriepenge var jo nogle der dækkede det vi havde brugt på ferien. Dog brugte vi mindre end det vi fik i feriepenge så igen her kunne vi administrere vores penge og ligge til side, men Kent mente at det var "snyd" og mente derfor han måtte se bort fra disse penge.
Forklarede også Kent at jeg havde sat min løn højere end forventet for at få en hemmelig opsparing, som Kent endda har fået papirer på, og også adgang til fra Skat.dk, men det var så heller ikke noget han kunne huske åbenbart. Havde sat at jeg skulle tjene 100.000 mere end jeg forventede, så der burde komme en pose penge tilbage til mig til marts.
På trods af ekstremt mange forklaringer, sendte grafer, udskrifter etc. kunne Kent stadig ikke se hvordan vi kunne gå ned til det halve af rådighedsbløbet, og måtte afvise vores ønske om at blive kunder (læs: få et tilbud). Vi havde nok ikke valgt BRF kredit alligevel fordi på den smule proces at få et tilbud havde vi været igennem 4 forskellige personer, og ved mødet med Kent fik vi et meget meget kraftigt indtryk af den inkompetence der sidder i BRF kredit. Ønsker en person og ikke alle mulige tilfældige, og så nogle der kan deres fag (åbenbart ikke Kent). Den slags ønsker vi slet ikke i vores økonomi, da det er en rådgiver, ikke din far. Så derfor går vi i en stor bue udenom BRF kredit, for den opførsel er helt utilstedelig overfor nogen som helst, også netop fordi vi anser os selv som gode kunder.
Altså vi har trods alt afviklet 150.000 i skyldige penge på de 9 måneder vi har været kunder i vores nye bank. Derudover har vi selv lagt 150.000 til udbetaling og forskellige gebyrer og opkrævninger i forbindelse med huskøb og vi er ikke engang kommet til at skulle betale endeligt for lån, skøde, tinglysning etc. endnu.
Det er så åbenbart den slags der gør en til dårlige kunder, måske fordi vi stadig har gæld (25.000) ifølge BRF Kredit.
Vi har ikke noget imod en dyr løsning så længe at vi får en ordentlig og god behandling! Derfor vælger vi også vores egen bank fordi de er dyrere end andres tilbud, men når man ringer derned og har behov for noget tages der hånd om det og de lytter og gør hvad de kan for det du ønsker, selvfølgelig med deres råd til det. Andre har en mere diktatorisk tilgang til dine lån og økonomi, fordi at hvis de sidder i en bank så ved de bedre og du er ung så du aner faktisk ikke hvordan du skal gøre tingene.
Fx synes jeg det er bedre at afbetale 1000 kroner ekstra på lånet, og betale mindre i renter end at have en opsparing til en ny bil. Hvis du afdrager hurtigere end planlagt burde der være plads til du kan låne senere til den, og så har du sparet dyre renter i mellemtiden.
Det er ikke altid sådan en bankdame mener det skal være.
Men heldigvis i vores bank er de lydhør overfor dem med god økonomi, og har respekt for at man kan have styr på sin økonomi og have nogle gode ideer selvom man ikke er 40-50 endnu. Det gør ikke automatisk en til en langsomtopfattende tåbe der ædsler sine penge væk på alt muligt lige gyldigt.