Jeg har skulle have min Seat Leon til syn, og i den forbindelse skulle jeg have ny forrude. Det er fordi nu er der lavet nye regler for revner og stenslag i forruden (synsfeltet), som er noget strengere og derfor ville den blive kasseret.
Da jeg har glasskade dækning på min forsikring, kunne jeg bare selv finde et firma til at udføre arbejdet og fordi jeg har hørt de laver større præcisionsarbejde end andre firmaer satte jeg min lid til at de kunne levere et godt resultat.
Ringede til Carglass og de meldte at der ville gå to uger fordi der var meget at lave, men min bil skulle synes om en uge. Damen i røret kunne sagtens se mit dilemma og fik mig klemt ind 2 dage efter, så jeg kunne få min bil synet.
De ringede at de var på mit arbejde, og jeg var klar til at køre ud og flytte min bil fordi jeg holder på en parkeringsplads med masser biler omkring så tænkte de skal bruge noget plads til at komme til.
Han fortalte det var slet ikke nødvendigt. Han kunne godt komme til imellem to biler som holdt normalt pænt parkeret. Der gik vel tre kvarter (~45 min) eller sådan noget, og han ringede til mig på arbejdet igen og fortalte at nu var den færdig.
Ganske rigtigt stod min bil med en splinterny rude i, og det så helt kanon ud.
Han fortalte mig at den skulle have lov til at tørre så jeg måtte køre i den 12.11, og der hang et fint skilt på bakspejlet med samme besked hvis jeg eller andre skulle sætte mig i den inden tidspunktet og have glemt det, sammen med lidt bolcher på passagersædet.
Det var intet problem da jeg først skulle ud og køre klokken 16.30 hvor jeg ville få fri.
Den skulle så ned til min mekaniker for at han kunne lave de andre ting der var og da jeg slukkede den kunne jeg køre noget sige en underlig lyd, men tænkte det måske var min udstødning som ikke havde det helt ordentligt.
Da min mekaniker ringede og fortalte den var fikset og synet, fortalte han så også at listen under min fronthjelm var røget af og ned til blæseren så den havde slidt noget af listen af.
Her tænkte jeg det var jo et område de havde haft arbejdet med i forbindelse med skift af ruden.
Derfor sendte jeg Carglass en mail hvor jeg skrev til dem om oplevelsen.
Næste morgen klokken halv otte (7.30) ringede min telefon hvor en fra Carglass ville snakke med mig omkring min mail, så det gik hurtigt. Han ville gerne sende en mand, selvom jeg tænkte det måske var nok med et billede. Der kom en mand og så på den, og straks sagde han vi får sådan en ny liste hjem til dig.
Efter en lille uge ringer min telefon med en fra Carglass der siger nu har de fået den hjem, og jeg tænker fedt så kan jeg få den og montere den. Han fortsætter så og siger hvornår det ville passe med de kom ud og monterede den, og det var jo helt perfekt! Kanon god service af Carglass, og noget mere end jeg havde regnet med. De har sendt en mand ud 2 gange ekstra, en for at verificere fejlen, og en for at montere den og begge kunne være sparet væk, men Carglass VILLE levere en god service og god oplevelse og jeg kan KUN sige at det har de fuldt ud gjort!
Det blev jo også kun nemmere ved at Carglass sendte regningen videre til mit forsikringsselskab som så opkræver mig min selvrisiko, og de selv styrer alt imellem dem.
Jeg takker Carglass for rigtigt god service, igennem hele forløbet, og vil senere kvittere med en god anmeldelse på Trustpilot, og til sidst en mail til dem med en tak for god service!
En meget tilfreds kunde anbefaler i højeste grad Carglass for god service og kvalitet!