Ja jeg var jo begyndt at snakke ret godt med en pige.. Og ja vi snakkede godt sammen og hun havde nok en chance, men der var også en del der var imod det.. Det var sådan en mave følelse, men hvis vi fik det godt sammen så ville det faktisk godt kunne ende i noget der.. Det var faktisk lidt wierd at vi bare forstod hinanden og snakkede så godt sammen så tidligt.. Da jeg så fik og vide at jeg skulle begynde på arbejde mandag blev jeg jo helt vild!! Jeg kunne ikke være mere glad og ville sku egentligt fejre det.. Så tænkte nå lad os så gi det en chance og se om det faktisk kan blive godt nok eller om jeg har ret.. at hun ikke forstår sig selv godt nok og ikke vidste hvad hun ville og forlangte og ikke kunne se hun skulle gi noget igen også.. Lidt en blanding af sinderella syndrom som jeg kalder det (fortæller jeg nærmere om i en anden blog), hvor hun tror hun kan slippe afsted med alt og alle vil godtage det fordi hun er pige og kommer med et undskyld og et smil.. Den går bare ikke hos mi...
- Nothing but the truth and reality