Jeg er jo en nørd så måske ikke lige det man forventede af en som mig.
Men jo jeg elsker sku min bil, og er en lille smule biltosset.
Det har ikke altid været sådan, da jeg aldrig rigtigt har rodet med motorer eller kørt på scooter/knallert som knægt, og i gymnasiet havde jeg heller ikke meget lyst til at ta kørekort da jeg tænkte bilkort, bil, forsikring, benzin etc. ville jo koste en krig og jeg kunne godt klare mig det billigere med bus selvom det tog noget længere jo. Periodekortet var jo stadig noget billigere end bil, men som 19 årig fik jeg da kortet og da jeg var begyndt på teori og undervisning begyndte det at kriple i højre fod. Ikke helt bevidst endnu og selvom jeg kørte langsomt og pænt kunne min kørelærer åbenbart mærke på mig allerede at mig og min kammi var lidt brian'er.
Det skal måske her siges at før jeg fyldte 18 havde min papmor fortalt mig og vores bekendte når jeg blev 18 og fik kørekort ville hun give mig hendes gamle bil (en Polo 6N 1.4 fra 96). Det var nok mest for at kunne blære sig og vise hvor sød og god hun var jo, da det helst skulle fortælles når nogen nye ankom som ikke havde hørt det.Jeg blev 19 og eftersom hun aldrig har behandlet mig ordentligt og respekteret mig tog jeg mig heller ikke af det. Denne kvinde forsøger altid at købe andre for de skal kunne li hende, men jeg kræver ordentligt opførsel og respekt før hun får det samme fra mig uanset hvor meget lort hun køber mig så dette løfte imponerede mig ikke - jeg ville hellere ha hun ikke skulle skælde mig ud for ingenting når hun blev fuld, og hun kunne opføre sig ordentligt og respektere mig.
Men jeg fik mit kort og der kom ingen bil, hvilket jeg heller ikke havde regnet med og egentligt heller ikke havde tænkt over. Men flere af vores bekendte som hun havde fortalt det flot og højt for begyndte at stille spørgsmålstegn ved hendes løfte.Kvinden forsøgte at undskylde sig med det kun galdt da jeg var var 18 og fik jo ikke mit kørekort før jeg var fyldt 19.
Men da det blev min fødselsdag var der da et kort ud til hendes bil og der stod det var min. Det viste sig så bare jeg måtte vente 4,5 måned med at "få" den da hun lige skulle spare sammen til en anden bil og købe den jo. På trods af hun havde haft det ekstra år at trække den i, men "fin" gave man får men ikke må bruge.
Nå men da jeg så endelig fik den begyndte jeg jo at blive mere og mere interesseret i motorer og biler. Alt hvad der kunne gøres ved den og alt det her. Jeg havde i forvejen brugt lang tid på nettet og se hvad jeg kunne få til den, men når økonomien består af SU så kommer man ikke så langt.
Jeg nåede da at få nogle andre stylingslygter for og bag, andre fælge, anden udstødning som brølte godt og et luftfilter som kunne hjælpe også.
Jeg blev færdiguddannet og fik job i Kolding. Den lillle 1,4 kunne under hårdt pres klare 130 men i meget høje omdrejninger så ikke en bil jeg ønskede at blive ved med at køre til Kolding i.
Heldigvis for mig havde min kammerat ikke fået sin bil solgt endnu som jeg ellers troede og den skulle jeg da ud og prøve. Jeg blev helt solgt og den fik jeg som er min nuværende bil.
Mere om det i en anden blog.
Jeg er dog ikke den særligt tekniske da jeg ikke kan svejse eller ordne ret meget mekanisk så der hjælpes mig og min mekaniker imod lidt gysser. Men det mere kosmetiske elsker jeg uden det skal være overdrevet.
Hader når en bil kommer til at ligne et rumskib. Jeg har INET omod store skørter, en udstødning der siger noget, lækre fælge og lign. bare det bliver holdt på et moderat niveau så det passer til bilen og den stadig er clean.
Den skal helst trække opmærksomhed med sig når man kører igennem byen men ikke fordi folk ALDRIG har set noget SÅ GRIMT :o
Skal være fordi din bil er anderledes end de andre af samme model, men på en fed og stilren måde. Og lidt diskret tuning gør heller ikke noget. Jeg kan godt li når det er lidt "undercover" så man ikke tror den har de vilde kræfter men bliver overrasket over den har det fx.