Jeg har jo fået mig en helt fantastisk maskine! Nemlig en Seat Leon 2.0 TFSI og den kører som en drøm!
Om man smækker den i 6. gear med 40km/t så kører den bare uden at hoste eller hakke eller følelsen af at være ved at gå ud. På motorvejen er der konstant overskud uanset gear og at ligge med 130-140 km/t føles ikke som om den rigtigt arbejder.
Min Golf IV GTI har flere heste end den her, men alligevel føles det bare som om den arbejder mege t mere fx ved at køre på motorvej. Den følelse har jeg faktisk savnet lige siden jeg skilte mig af med min elskede VR6'er for snart 3 år siden. Det var en bil der altid var et kraftoverskud på motorvejen og bare trillede uden noget. Det var som et flyde på en sky og det er det her også. En fantastisk oplevelse!
På et tidspunkt er det ikke længere nok med stock power og så skal vi have noget mere i den. Så har undersøgt lidt forskellige ting jeg gerne vil have som der skal laves lidt efter lidt som der bliver råd og behovet for mere power stiger.
1 : Revo SPS boks (ca. 13-1400)
Du kan skifte program her "hurtigt" og nemt så du har mulighed for flere forskellige programmer til benzin, timing og power.
2 : Revo stage 1 chipning
Dette skulle gerne give 240-245hk, og ca. 350nm
3 : 3" downpipe / 3" forrør
Hjælper turboen med at komme af med gasserne så den kan spoole hurtigere, at komme af med varmen bedre fordi der sidder et lille rør med katalysatoren lige efter som skaber en "prop" som gør det sværere at få udstødningsgasserne ud.
Overvejer kraftigt et BCS forrør som skal kunne passe på min almindelige udstødning.
Det skal selvfølgelig powerwrappes.
4 : Revo Stage 2
Dette indebærer normalt også et filter, men de billigste starter på 2500 og slutter over 4500 så vil hellere bruge de penge på noget andet der giver mere bang-for-the-buck. Skulle gerne ende på 250-255hk og 360nm.
5 : BSH throttle body pipe, BSH Varmeskjold, NGK koldere tændrør, DV relocation (med throttle body pipe), Cam follower, RS4 returventil, BSH PCV Fix
Alt sammen mindre ting som skal optimere det hele en lille smule.
6 : S3 IC
Opgraderet IC, skal hjælpe med at køle indsugningsluften nu der er skruet op for trykket.
7 : BCS Turboback powervalve premium udstødning
Jeg går meget op i at en udstødning ikke skal larme på motorvejen før den får kniven. Så derfor vil jeg have et BCS sæt med premium udstødning der skal gøre den ekstra støjsvag. Powervalve gør at der åbnes en ventil når turbotrykket stiger til over 1 bar for at give øget power. Denne beholdes lukket under 1 bar for at give træk fra bunden af.
8 : HPFP + Stage 2+
For at levere nok benzin skal pumpen være i orden og skal opgraderes.